Med GSM abonnement kan du bruge din mobil i udlandet. TUSASS virker kun i Grønland.
Vær forberedt!
Det er som regel dyrt at bruge sin mobil i udlandet. TELE anbefaler, at du undersøger hvilke operatører, som er billigst, inden du benytter mobilen i udlandet. Husk, at også selvom du kun bliver ringet op på mobilen eller modtager SMS’er, når du er i udlandet, så betaler du oftest noget for det.
Brug af din mobil i udlandet
Med mobilen i udlandet har du adgang til de samme servicer, som du har herhjemme, hvis ellers den udenlandske operatør understøtter disse faciliteter.
Vil nogen i Grønland ringe til dig, mens du er i udlandet, skal de ringe til dig, som om du befandt dig i Grønland.
Vil du ringe til en anden grønlandsk mobil, som også er i udlandet, skal du taste +299 foran det 6-cifrede grønlandske nummer.
Vil du ringe til Grønland, skal du taste +299 foran det 6-cifrede grønlandske nummer.
Vil du ringe til et lokalt nummer i det land, du befinder dig i, kan du taste nummeret direkte - landekoden er ikke nødvendig.
Mobil gæst i GrønlandUdenlandske GSM-abonnenter kan godt benytte deres mobil i Grønland, hvis TELE har en roaming-aftale med den operatør, som den besøgende er kunde hos.
Se hvilke lande TELE har roamingaftaler med